40 meters rutsjebane midt i København - Carsten Höller og DAC leger sammen

40 meters rutsjebane midt i København

Kort og godt Skrevet af: Fine Spind 25 May 2020

40 meters rutsjebane midt i København

Dansk Arkitektur Center åbner i juni med en ny permanent installation af den tyske billedkunstner Carsten Höller. Installationen er en af hans berømte rutsjebaner
40 meters rutsjebane midt i København</br>Carsten Höllers rutsjebane til Dansk Arkitektur Center</br>Foto: Visualisering: Carsten Höller/DAC
Foto: Visualisering: Carsten Höller/DAC
Se store billeder her →
Carsten Höllers rutsjebane til Dansk Arkitektur Center
”Hvorfor bruger vi ikke rutsjebaner i arkitekturen som en tilføjelse til trapper, elevatorer og rulletrapper?” Sådan spørger den tyske kunstner Carsten Höller. “De er hurtige, sikre og energibesparende.”
Derfor har Carsten Höller i lang tid arbejdet med at tilføjer rutsjebaner til kulturinstitutioner og store bygninger; blandt andet på Tate Modern i London. Fra juni bliver en af hans helt enormt lange rutsjebaner på 40 meter en permanent del af Dansk Arkitektur Center med titlen DAC Slide. Hvis man tager turen ned, når man har været igennem udstillingerne, så er det en tur, hvor man hurtigt kommer fire etager ned til butiks- og indgangsområdet.
Carsten Höller siger selv, at rutsjebaner gør dem, der bruger dem glade. “De frembringer en glad følelse hos brugeren, der nærmest kan beskrives som et slags møde mellem lyst og panik, et sted mellem glæde og vanvid.”
Carsten Höller brød igennem på den internationale kunstscene i midten af 1990’erne side om side med navne som Douglas Gordon, Pierre Huyghe, Philippe Parreno og Rirkrit Tiravanija. De arbejder alle med forskellige kunstneriske udtryk, der får publikum til at opleve sig selv, kunstrummet og andre på nye måder. Han var en central del af den bevægelse i kunsten, som er blevet kaldt relationel æstetik. Det er kunst som har fokus på, hvordan vi oplever fællesskaber og hinanden. Inden Carsten Höller blev kunstner, var han faktisk biolog og skrev en ph.d. om insekters måder at kommunikere via duftstoffer. Og naturvidenskaben skinner igennem i hans kunstværker - her er det bare publikum, som er forsøgspersoner. Han kalder sine udstillinger “influential environments” - altså omgivelser, som påvirker. Foruden de meget berømte rutsjebaner, gjorde han sig også bemærket, da han lukkede levende rensdyr og kanariefugle ud i museet Hamburger Bahnhof i Berlin som en del af en udstilling.
Carsten Höller tror på, at kunst kan ændre os og verden ved at udfordre vores konventioner og vise os vores adfærd og verden lige nu. Han siger selv om rutsjebanerne, at det er et værk, der får dig til at blive opmærksom på dine egne og andre menneskers følelser. “De frembringer en glad følelse hos brugeren, der nærmest kan beskrives som et slags møde mellem lyst og panik, et sted mellem glæde og vanvid.”

Fakta

Installationen er blevet til med en donation fra Ny Carlsbergfondet.
DAC Slide åbner i juni måned. Du finder installationen i Udstillingsforum – ved siden af trapperne, som selvfølgelig stadig kan benyttes, hvis ikke lige man har modet til at tage den hurtige vej ned gennem DAC Slide.
Del på facebook
Facebook
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind