Fine Spind standart feb20
Komponist og alenemor fra det 18-tallet genopstår på Thorvaldsens Museum

Kvindelig klaver pionér genopstår 8. marts

Musik Skrevet af: Elisabeth Saugmann 07 Mar 2019
Del på facebook
Facebook

Kvindelig klaver pionér genopstår 8. marts

Den 8. marts er det både Kvindernes Internationale Kampdag og Bertel Thorvaldsens ”romerske fødselsdag”, altså den første dag i den berømte danske billedhuggers 40 år lange tilværelse i Rom.

På mærkedagen fredag den 8. marts sættes venskabet mellem Thorvaldsen og den polske klaverpionér Maria Szymanowska i ord og toner ved en foredrags-koncert kl. 19.30 på Thorvaldsens Museum. Her opfører mezzosopran Elisabeth Zapolska og pianist Małgorzata Kluźniak-Celińska klaverkompositioner og sange af Maria Szymanowska, mens kunsthistoriker Karen Busk-Jepsen fortæller om Maria Szymanowska og Thorvaldsen.
Foto: PR-Foto
Se store billeder her →
Mezzosopran Elisabeth Zapolska
Foto: PR-Foto
Se store billeder her →
Pianist Małgorzata Kluźniak-Celińska
Maria Szymanowska var sin tids store stjerne som en af de første professionelle turnerende pianister. Og så var hun oven i købet kvinde og direkte inspirationskilde for Chopin. Hun komponerede klaverværker og sange. På en af Europa-turnéerne blev hun venner med Thorvaldsen i Rom. Hvordan Szymanowska kunne følge sin ambitioner som kvindelig klavervirtuos i en tidsalder, der ikke just opfordrede kvinder til den slags, får man indblik i takket være 14 breve fra Szymanowska til Thorvaldsen i 1824-1831. Her fortæller hun åbent om sit liv som professionel musiker og ene-mor med karriere, succes og afsavn.
Foto: Tatarkiewic
Se store billeder her →
Buste af Maria Szymanowska lavet af Thorvaldsen
Foto: Sarah Coghill
Se store billeder her →
Forhallen i Thorvaldsens Museum
Brevene var ukendte uden for Thorvaldsens Museum i over 100 år, for da Thorvaldsen-historiker, Just Mattias Thiele, fandt venskabet upassende, skrev han hende ud af historien. Farvel Maria! Men klaverstjernen mødte stor anerkendelse hos Thorvaldsen, der var en ligestillingens mand, og han skabte en buste af hende, som han forærede hende. Busten er netop indlånt fra Nationalmuseet i Krakow og kan for første gang ses på Thorvaldsens Museum i forbindelse med fredagens arrangement.
Del på facebook
Facebook

Elisabeth Saugmann

Journalist
Elisabeth er kulturjournalist og forfatter. Hun har tidligere været ansat i DR, på JyllandsPosten og Berlingske Media.

Hun har udgivet følgende bøger:
Musikkens førstedamer
Lidt hippie er nan vel altid
Super Mouse og Fejlfinderne
Prins Henrik
Samt bidraget til flere antologier
Se Elisabeths artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind