Lydmor i græsk tragedie på Aarhus Teater - etik skal være 1. prioritet i politik

Lydmor i en gammel græsk tragedie på Aarhus Teater

Scene Skrevet af: Mathias Guldberg 20 May 2019
Del på facebook
Facebook

Lydmor i en gammel græsk tragedie på Aarhus Teater

Med et talentfuldt hold omkring sig har instruktør Runar Hodne genskabt Aischylos’ 2500 år gamle græske tragedie og givet den et moderne udtryk. Dramaet om hævn og ret er nemlig meget aktuelt, mener Runar Hodne

Iført en tætsiddende, sølvglimtende dragt træder Orestes ind blandt publikum i foyeren. Han begynder at synge i urene toner for ligesom at jage den dyriske frygt ud af kroppen, han mener, lever i alle mennesker. I samme barokke udklædning træder koret ind og går rundt mellem teatergængerne, der står langs baren og sidder på hynder på gulvet. Folk kaster ærefrygtige blikke mod de gudelignende skikkelser, når de strejfes af dem. Så indtager Orestes’ mor, Klytaimnestra, rummet med en monolog om krig og ødelæggelse, og vi indrulleres i en græsk tragedie.
Foto: PR-foto/ Aarhus Teater - Emilia Therese
Se store billeder her →
Orestien er en nyopsætning af Aischylos’ 2500 år gamle græske tragedie
Foto: PR-foto/ Aarhus Teater - Emilia Therese
Se store billeder her →
Klytaimnestra myrder sin mand for at have ofret deres datter.

Følelse eller fornuft

Orestien er den græske tragediedigter Aischylos’ 2500 år gamle skuespil om Kong Agamemnon, der ofrer sin datter Ifigeni for at kunne bringe sin hær til Troja og hævne den trojanske prins Paris’ bortførelse af skønne Helena. Klytaimnestra bliver rasende, da hun finder ud af, at hendes mand har ofret deres datter og herefter følger en hel række hævndrab: Klytaimnestra myrder sammen med sin elsker Agamemnon, Orestes myrder som hævn for sin fars død det elskende par. Klytaimnestras hævnånder, erinyerne, vil nu hævne Orestes. Men retfærdighedens gudinde Athene agerer dommer og frikender Orestes. Gentagelsen af blodhævn ophører, Orestes slipper for dødsstraf og hævnånderne, erinyerne, forvandles nu til milde ånder, menider.
Foto: PR-foto/ Aarhus Teater - Emilia Therese
Se store billeder her →
Retfærdighedens gud Athene agerer dommer i de mange blodhævne.
Foto: PR-foto/ Aarhus Teater - Emilia Therese
Se store billeder her →
Kostumerne er designet af Mark Kenly Domino Tan

Græsk drama for sanserne

Publikum føres ind i salen, hvor koret har taget plads i sæderne bagerst. Henslængt forrest på scenegulvet spiller musikeren Lydmor dundrende beats fra sin computer, og vi hensættes i en på en gang dyster og grandios stemning, mens salen mørklægges i godt ti minutter. Senere, mens mordene tager fart, synger Lydmor smertefuldt, sitrende sangen Ships med teksten: “Hold me love I am evil. Surrounded in entangled mess. It weighs me down like bullets from a gun and now I can’t take it all in.” Lige da man frygter, at myrderierne på scenen ingen ende vil tage, introduceres Athene, og på symbolsk vis bades publikum i hvidt lys resten af forestillingen.
Foto: PR-foto/ Aarhus Teater - Emilia Therese
Se store billeder her →
Lydmor synger smertefuldt over de mange drab i stykket.
Foto: PR-foto/ Aarhus Teater - Emilia Therese
Se store billeder her →
Lydmor har komponeret de elektroniske beats, der akkompagnerer stykket.

Fra patos til etos

Orestien tematiserer, hvad der sker, hvis lov og ret erstattes af menneskets tilbøjelighed til at lade sig dirigere af følelser. Det ligger i tragediens dna, at mennesket ikke er herre over sin egen skæbne og er blind for egne brister og derfor udfører handlinger med fatale følger. Orestien illustrerer med mord på mord tragediens anatomi, hvor hævn avler hævn i en skrue uden ende.
Ifølge instruktør Runar Hodne har stykket særlig relevans i dag, hvor politiske kampagner og beslutninger i høj grad baseres på følelser: “Ja, det er livsfarligt, hvis vi tillader, at vores politik udelukkende styres af følelser.” Han mener, at etos og patos selvfølgelig hænger sammen, men at etik må have forrang i politik: “Hvis du bare forvalter egne interesser eller din egen hævn, baner du vejen for et blodigt samfund.”

Selvom Orestien er 2500 år gammel, kan vi altså lære noget af den også i dag, hvor vi tager demokratiet for givet: “De vinder på en måde demokratiet gennem dette stykke, og dermed åbnes der for forståelsen af, at det kan tabes igen,” siger Runar Hodne.
Foto: PR-foto/ Aarhus Teater - Emilia Therese
Se store billeder her →
Selvom stykket er 2500 år gammelt, er der meget, vi kan lære af det i dag.
Foto: PR-foto/ Aarhus Teater - Emilia Therese
Se store billeder her →
Instruktør Runar Hodne ønskede at give Orestien et moderne udtryk.

En kreativ kvartet

Instruktøren ønskede at give Orestien et moderne, udfordrende udtryk, hvilket mundede ud i et kreativt samarbejde mellem lysdesigner Ulrik Gad, musiker Lydmor og designer Mark Kenly Domino Tan. Mens Runar Hodne og Ulrik Gad har arbejdet sammen i 15 år, er det første gang Lydmor og Mark Kenly Domino Tan har taget springet ind i teaterverdenen. Det er der kommet et frugtbart samarbejde ud af med plads til at udfordre hinanden og til at stille kritiske spørgsmål: “Dem kan man nemt komme til at overse og når der bliver stillet spørgsmål ved vores konventioner, bliver man udfordret i dem. Der bliver støvet af.”

Fakta

Orestien spiller nu og frem til 8. juni på Aarhus Teater.

Orestien i version af Ted Hughes

Oversættelse: Pia Juul

Iscenesættelse: Runar Hodne

Komponist, lyddesign og musiker: Jenny Rossander - Lydmor

Visuelt design: Ulrik Gad

Kostumedesign: Mark Kenly Domino Tan

Medvirkende: Nanna Bøttcher, Jens Gotthelf, Mette Klakstein Wiberg, Peter Hald, Emil Prenter, Asta Kamma August, Christian Hetland, Rikke Lylloff, Lydmor.
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: