Alice Phoebe Lou: Fra fri gademusikant til de store scener
Få Kulturspind Aarhus
eller Kulturspind København
med posten


kulturspind-forside kulturspind-forside Få magasinet
Kulturspind Aarhus eller
Kulturspind København tilsendt for kun 49,95 kr.
pr. nummer.
kulturspind-logo

Kulturspind

Fra fri gademusikant til de store scener

Kort og godt Skrevet af: Carl Windahl Bøllingtoft 07 May 2019

Fra fri gademusikant til de store scener

Den sydamerikanske sangskriver Alice Phoebe Lou startede sin musikalske karriere som gademusikant. I hendes musik tager hun følelsen af frihed med sig fra gaderne. Hun spiller på VEGA torsdag den 9. maj

Fra fri gademusikant til de store scener</br>Jeg vil altid være en gademusikant, siger Alice Phoebe Lou, som spiller på VEGA på torsdag.</br>Foto:
Foto:
Se store billeder her →
Jeg vil altid være en gademusikant, siger Alice Phoebe Lou, som spiller på VEGA på torsdag.
Når Alice Phoebe Lou giver koncert på Lille Vega til maj, tager den sydafrikanske sangskriver gademusikantens nærvær med på scenen. For før hun optrådte på store spillesteder overalt i verden, spillede den 25 år gamle sangerinde på gaden. Først som ilddanser og siden med hendes smukke, intime sange og fængslende stemme.

Det talte hun blandt andet om i et interview med Vega, da hun besøgte spillestedet tilbage i 2016:

“Jeg kan virkelig godt lide at spille på gaden. Mange folk tror, at det kun er noget man gør, indtil man opnår noget større, men jeg er lige så spændt og begejstret, når jeg spiller i en park om søndagen, som når jeg står og spiller på en stor scene.”

Alice Phoebe Lou voksede op på en bjergside i Sydafrika, men efter gymnasiet tog hun på eventyr og rejste rundt i Europa. Hun endte med at slå sig ned i Berlin, hvor hendes optrædener på gaden hurtigt tiltrak stor opmærksomhed. Men selvom en række pladeselskaber viste interesse for hende, insisterede hun på at bevare den frihed, der er en central del af både hendes liv og hendes musik.

For som hun sagde til Vega i 2016: “Jeg vil altid være en gademusikant. For alt kan ske, når du spiller for så mange forskellige slags mennesker, og de ikke forventer at opleve en koncert. Der er altid et eller andet virkelig særligt ved det.”

Fravalget af de store pladeselskaber har da heller ikke holdt Alice Phoebe Lou tilbage. Tværtimod. I 2016 udgav hun debutalbummet “Orbit”, der med sin blanding af soul, blues og jazz indkapslede ånden af at være fri til at gøre, som man vil, og ikke være bundet til et fast sted eller by.

Siden har hun spillet koncerter overalt i verden, og den kreative kontrol og frihed, har givet hende en selvtillid, der kan høres tydeligt på de første singler fra hendes andet album “Paper Castles”.

“No Rules, no rules, you said there were no rules”, synger hun på førstesinglen Something Holy, der er en svimmel, drømmende og varm kærlighedssang. Eller som hun selv skrev på Facebook, da sangen blev udgivet sidste år:

“Med denne sang, håber jeg, at jeg kan formidle en dyb følelse af komfort, hygge, varme og støtte.”

Alice Phoebe Lou spiller på Lille Vega torsdag d. 9. maj.
Del på facebook
Facebook
Kulturmagasinet Fine Spind
Magasin og kalender om kultur
Alle artikler på Fine Spind
- copyright ©, 2014-2016.

Kulturmagasinet Fine Spind laves på
Kulturproduktionscentret Godsbanen i Aarhus

Kontakt os
Kulturmagasinet Fine Spind
Kulturproduktionscentret
Godsbanen, Projektdækket
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
Email: info@finespind.dk
SE-nr.: 35797602

Følg også Kulturmagasinet Fine Spind her: